English
Dansk
Latviešu

Irland

For omkring 350 millioner år siden var Irland placeret omkring ækvator. Mange ting er sket siden og i dag er øen i et noget koldere milø.

Irlands historie er lang og omfattende. Det vil nok være for meget at gå alt for meget i detaljer her, men vi vil dog lige nævne nogle af højdepunkterne.

De første spor af mennesker i Irland stammer tilbage fra 9500 år siden. På det tidspunkt var Irland landfast med de vi i dag kender som Skotland og var dækket med ege- og elmetræer. For omkring 5700 år siden kom de første bønder til Irland og begyndte af fælde meget af den skov for at få plads til at dyrke forskellige afgrøder.

I perioden op til år 0 blev mange af de stendysser og andre monomenter bygget, som stadig den dag i dag kan ses rundt om i irske landskab.

Omkring år 80 overvejer romerne at indtage Irland, men det bliver dog aldrig til noget. Senere hen i år 367 angriber irerne romerne i England.

Irland bliver for første gang tegnet op af den græske geolog Ptolemy i år 150.

En af de helt store personligheder kommer til Irland i år 432. Paven sender St. Patrick som senere starter byggeriet af St. Patricks kirke i Armagh.

De første vikinger (norske som danske) kommer til Irland omkring år 795 og først 200 år senere slår irerne dem tilbage.

I år 1297 begynder det irske demokrati så småt af komme i gang. Det er året hvor det første irske parlament mødes i Dublin. Senere hen i år 1494 bliver det forbudt af den engelske overmagt for parlamentet at samles.

Den sorte død kommer til Irland i år 1348 og en tredjedel af befolkningen dør i de kommende 3 år.

Det er i slutningen af det 14. århundrede af England begynder af få magt over Irland og først i 1922 bliver den irske republik dannet og det politiske kort over Irland ligner det vi kender i dag.