English
Dansk
Latviešu

Til mindet om vores højt elskede kat, Mille

Vores højt elskede kat, Mille, er gået bort i dag den 13. november 2004. Hun blev 2½ år.

Mille oplevede mange ting i sin korte levetid. Da hun var 12 uger gammel flyttede ind hos os i vores hjem i Danmark. Her tilbragte hun de første 9 måneder af sit liv mest sammen Santa og de to knyttede tætte bånd gennem den periode.

Snart blev det klart, at vi måtte flytte til Letland og Mille måtte gennem flere vaccinationer inden hun måtte komme med til vores nye hjem. Al det tog hun med ro, dog indtil dagen, hvor Jack og Mille skulle flyve til Letland. Turen til lufthavnen var ikke så slemt, men selve flyveturen var hun ikke specielt begejstret for. Mange timer måtte hun tilbringe i hendes kasse, og megen opmærksomhed fik hun undervejs, da det ikke er hver dag en kat flyver til Letland.

Som det som oftest går, så var vores nye lejlighed endnu ikke færdig da vi ankom til Letland og vi måtte bo hos Santas forældre i nogle få uger. Det blev en noget blandet periode for Mille. Der boede allerede en gammel hankat i den lejlighed, som egentlig ikke bekymrede sig om noget som helst eller nogen som helst - heller ikke Mille. Mille, derimod, har altid været lidt aggressiv af natur forsøgte at skabe respekt omkring sig, ved at banke den stakkels gammel kat.

Skæbnen ville det, at Mille havde sin første løbetid netop i den periode, hvor hun boede sammen med hankatten. I starten ville hankatten ikke kendes ved hende og ikke have noget med hende at gøre. Som tiden gik, blev han dog mere interesseret og alle forsøgte at holde dem adskilt, men det lykkedes ikke. Den 18. marts 2003 fik hun 4 killinger.

Kort efter blev vores lejlighed færdig og Mille måtte på endnu en rejse. Denne gang fra det nordlige Letland til det sydlige. Igen måtte hun vende sig til nye omgivelser. Mille har altid været glad for at være ude og her i hendes nye hjem kom hun også ud ganske ofte. Dog boede der omkring dette område mange katte, som ikke havde noget hjem og de ville ikke acceptere hende. Mange timer har hun tilbragt i træerne omkring vores hjem i Letland og mange gange har vi måtte hjælpe hende ud af kniber med disse katte.

Hun drog altid stor omsorg for hendes killinger. Vi havde lavet en kasse, hvori de kunne bo, men Mille mente ikke, at det sted var sikkert nok for hendes killinger. Mange nætter har Jack vågnet op, med 4 killinger under dynen. Et sikkert og lunt sted. Snart blev alle killingerne store og begyndte at løbe rundt. En stor opgave for Mille at holde styr på dem, fodre dem og holde dem rene. Men også den opgave klarede hun flot til trods for hendes unge alder.

Hen mod julen 2003 hvor vi stod for at skulle flytte til Irland måtte vi med stor beklagelse og triste i sindet konstatere, at vi ikke kunne bringe vores katte (Mille og Puka) til Irland på grund af meget restriktive regler. Begge måtte flytte tilbage til den lejlighed, hvor Mille først ankom i Letland. Den gamle hankat var dog gået bort i mellemtiden.

Det blev Milles sidste hjem. Santa var til alt held i Letland i perioden og kunne tage sig af hende og hjælpe hende. Mille blev, få dage inden hendes død, meget syg. Dyrlægen kunne ikke med sikkerhed slå fast, hvad sygdommen var, men det var enten katte HIV eller rottegift.

Vi har haft mange gode stunder sammen med Mille. Mille har altid haft en stor plads i vores hjerter. Også i de perioder, hvor vi ikke har kunnet bo sammen med hendes. Altid har hun været i vores tanker og altid vil hun være i vores tanker. Altid vil vi savne dig.